Vilkår for leje af fælleshuset “Teglværket”
Teglværket har adressen Egebjergvang 85, 2750 Ballerup, og kan kun lejes af de seks afdelinger i driftsfællesskabet (Egebjergvang, Skotteparken, Tøndehvælv, Thermologica, Egestrædet og Teglvangen).
Leje af fælleshuset Teglværket
Beboere som ønsker at leje fælleshuset skal sende en forespørgsel på mail til Egebjergvangs bestyrelse på mailadressen bestyrelse@egebjergvang.dk – eller lægge en skriftlig forespørgsel i afdelingsbestyrelsens postkasse, hvis man ikke har mail.
Forespørgslen skal være markeret med DATO og TIDSPUNKT, så vi kan se, hvornår forespørgslen er afleveret, og den skal indeholde NAVN, ADRESSE, TLF.NR. evt. MAILADRESSE samt DATO for, hvornår man ønsker at leje fælleshuset.
Fælleshuset kan tidligst reserveres 26 uger før lejedato på ugedagen, og derfor kan dato og tidspunkt for aflevering af forespørgsel have afgørende betydning, hvis der er flere beboere der ønsker samme lejedato.
På mail er tidspunktet allerede angivet, men hvis man personligt lægger sin forespørgsel i afdelingsbestyrelsens postkasse, så kan man evt. fotografere brevet foran postkassen, så dokumentation for dato og tid for aflevering ligger på mobilen. - Ved tvivlsspørgsmål trækkes lod.
Beboeren vil herefter blive kontaktet af bestyrelsen, hvor der træffes aftale om udfærdigelse af lejekontrakt på bestyrelsens kontor. Der vil her være mulighed for at besigtige faciliteterne.